| dc.description.abstract | Dette studie tager udgangspunkt i problemstillingen: Hvordan kan vi forklare børns frustrationsadfærd i et Coordinated Management of Meaning perspektiv?
I forbindelse med besvarelsen på problemstillingen blev der gennemført fire semistrukturerede interviews. Metoden Interpretative Phenomenological Analysis (IPA), blev benyttet og dette førte til fire hovedfund med tilhørende underfund:
1) Når man bliver frustreret går det ud over én selv eller andre.
- Frustrationen vender indad.
- Frustrationen vender udad.
2) Frustrationen kommer, når bægeret er fyldt til randen.
-Familierelationer fylder på bægeret.
- De professionelle voksne fylder videre.
3) De voksnes brug af definitionsmagten og lysten til at kategorisere de unge skaber frustration.
- Den unge og den unges fremtid defineres.
- Den unges intentioner defineres.
- De voksne definerer hvordan der må kommunikeres sammen.
4) De unges refleksioner over, hvordan bægeret kan tømmes.
- De unges personlige mestringsstrategier.
- Voksne der gør noget andet.
Studiet peger på, at man via Coordinated Management of Meaning kommunikationsteorien, kan forstå de unges frustrationsadfærd som en konsekvens af deres hidtidige oplevelser med kommunikation med voksne, både i familiære relationer og professionelle relationer. De unge beskriver selv igennem de semistrukturerede interviews, hvordan de trækker på lignende oplevelser i deres fortid, for at forklare, hvorfor de handler som de gør, når de bliver frustrerede på de voksne i nutiden. Konteksterne som de unge er vokset op i, og den måde professionelle voksne tidligere har mødt dem på, tegner et billede af unge mennesker som oplever sig pressede på deres personlige integritet, magtesløse i de voksnes verden og hele tiden i fare for at blive marginaliserede og definerede negativt. De unge fremhæver alle eksempler på voksne mennesker som ikke definerer dem negativt, og hvilke positive implikationer dette har for deres selvværd. | nb_NO |
