Diakonale ressourcer. Trosbaserede organisationers ressourcer i statsfinansieret udviklingsarbejde
Master thesis
Permanent lenke
http://hdl.handle.net/11250/2452988Utgivelsesdato
2016Metadata
Vis full innførselSamlinger
Sammendrag
Trosbaserede organisationer er gennem de seneste årtier i stigende grad blevet anerkendt for deres ’added value’ i udviklingsarbejdet. Samtidig er der også en øget efterspørgsel efter, at trosbaserede organisationer tydeliggør og bekræfter deres særlige rolle og kompetencer som udviklingsaktører.
Denne masteropgave undersøger, hvilke egenartede ressourcer trosbaserede organisationer i syd besidder, og hvilke af dem der bliver mobiliseret - samt hvordan – når der gennemføres udviklingsprojekter finansieret af Danida gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.
Antagelsen er, at når trosbaserede organisationer implementerer statsfinansierede projekter, tilføjer de værdier, som ikke er særlig synlige, fordi de ikke fremgår af projektbeskrivelse eller budget.
Metodisk bygger studiet på både en kvantitativ og en kvalitativ metode med henholdsvis desk-review, spørgeundersøgelse samt fokusgruppeinterview med sydpartnere i tre afrikanske lande. Studiet ligger inden for fagfeltet ’international diakoni’ og benytter teorier omkring trosbaserede organisationers typologier, Polanyis teori omkring tavs viden, Aadlands teorier om værdier samt teorier om ’asset-based’ tilgange.
Studiet konkluderer, at det er vanskeligt for trosbaserede organisationerne at sætte ord på den viden, som er forbundet med deres egenart.
På trods af mangfoldigheden af trosbaserede organisationer, er der nogle fælles ressourcer, som sydpartnerne anser for deres stærkeste ressourcer. Her peger sydpartnerne først og fremmest på kirkemedlemmerne, som er nemme at mobilisere, kirkens troværdighed i samfundet, netværk på lokalniveau samt præsters autoritet.
Endvidere viser studiet, at åndelige og sociale værdier som kærlighed, håb, tro og solidaritet er grundlæggende for sydpartnernes handlinger. Studiet konkluderer også, at de ressourcer, som sydpartnerne selv regner for deres stærkeste, ikke altid bliver inddraget i udviklingsarbejdet, og studiet afsluttes med en række forslag til, hvordan disse ressourcer kan mobiliseres.